Forretningsbetingelser
Hos MK Gulvservice er vi erfarne specialister inden for alle aspekter af gulvarbejde, så du, som kunde kan føle dig tryg og sikker.
Vilkår, der ikke er nævnt i disse betingelser eller ikke er skriftligt aftalt mellem parterne, kan ikke gøres gældende.
Kontraktbetingelser / tilbud
1. En aftale, der er indgået via mail, sms og/eller telefonisk, udgør en bindende kontrakt mellem MK Gulvservice og kunden.
2. MK Gulvservices tilbud er gældende fra den fremsendte dato og 14 dage frem, medmindre andet er aftalt med kunden.
Annullering af aftale
1. Hvis kunden afbestiller opgaven dagen før den aftalte dag, pålægges et gebyr på 2000 kr.
2. Hvis kunden afbestiller opgaven tidligere end dagen før den aftale dag, pålægges et gebyr på 1000 kr.
3. Hvis kunden afslutter samarbejdet under behandlingen, pålægges det fulde aftalte beløb.
Reklamation
Reklamation af synlige skader eller mangler skal ske straks. For andre tilfælde skal reklamation ske senest 48 timer efter udført arbejde. Hvis dette ikke overholdes, kan erstatningskrav ikke gøres gældende.
Rettelse af fejl
1. Vi forpligter os til at levere kvalitetsservice, men erkender, at fejl og mangler kan forekomme. Hvis der opstår utilfredsstillende udførelse eller mangler, opfordrer vi kunden til at give os mulighed for at rette op på det. Kunden skal sende en skriftlig meddelelse om eventuelle påståede fejl, og vi vil gøre vores bedste for at udbedre dem hurtigst muligt.
2. Hvis kunden ikke giver os en rimelig chance for at rette fejlene, inden de overvejer at aflyse opgaven, forbeholder vi os retten til at opkræve det fulde beløb for de leverede ydelser. Vi opfordrer kunden til at deltage i en konstruktiv dialog for at finde løsninger og undgå unødvendige omkostninger.
Gulvbetingelser
Hos MK gulvservice er vores vilkår og betingelser en del af vores tilbud og derfor særdeles vigtigt for kunden at overholde. Det er kundens ansvar at have læst og forstået dette. Hvis man som kunde skulle have nogle spørgsmål, er man altid velkommen til at kontakte os for korrekt rådgivning.
1. Afdækning
Genstande som ikke ønskes at blive støvet ved udførelse af vores arbejde, skal kunden selv sørge for at få afdækket. Medmindre andet er aftalt med kunden.
2. Rydning af rum
Rum, hvori der skal slibes skal kunden sørge for, at være tomme inden påbegyndelse af vores arbejde. Hvis kunden lader møbler, gulvtæppe m.m. være i rummet, vil kunden selv stå til ansvar for evt. brud eller beskadigelse.
Hvis kunden ønsker at MK gulvservice skal hjælpe med at fjerne inventar fra rummet, vil dette ske imod ekstra betaling. Vær dog opmærksom på at MK Gulvservice ikke påtager ansvar for skader i forbindelse med dette.
3. Vægge og fodpaneler
Ved udførelse af MK gulvservices arbejde kan der opstå risiko for små skader/ridser samt olie/lak klatte på fodpaneler, vægge og andet træværk, grundet de store maskiner der bliver brugt til udførelse af gulvafslibning, gulv afhøvling samt efterbehandling. Mk gulvservices anbefaling er derfor, at kunden maler efter endt gulvbehandling. Hvis dette ikke er muligt, kan alternativet være at kunden selv skal sørge for at pille de nuværende paneler af og sætte dem på efterfølgende. Omkostninger forbundet med ovenstående tager MK gulvservice ikke ansvar for.
4. Affald
MK gulvservice sørger for, at alt affald bliver samlet i affaldssække samt smidt ud på en genbrugsstation.
5. Støv, støj og lugt
MK gulvservice sørger altid for at støvsuge ind imellem behandlingerne. Støv må i vist omfang dog forventes. Støj og lugt kan heller ej undgås, kunden må derfor i et vist omfang også forvente dette, da det ikke kan undgås ved afhøvling af gulve. Det skal dog nævnes at der ved afslibning af gulve med spartelmasse samt trapper, kan forventes et større omfang af støv, støj samt lugt.
6. Rumtemperatur:
Det forventes, at de rum, hvor gulvbehandling udføres, har en temperatur på minimum 20 grader, da det er vigtigt for tørretiden af efterbehandlingen. Dette spiller en væsentlig rolle, da MK gulvservice gerne vil udføre deres arbejde med det bedste resultat. I modsat fald, kan kunden forvente en længere tørretid/arbejdstid og dermed også en forhøjelse af omkostningerne. Det er kundens ansvar at sikre sig at dette bliver opfyldt inden begyndelse af arbejdet.
7. Strøm:
Kunden skal sørge for at MK gulvservice har adgang til strøm i de rum hvor der skal udføres gulvbehandling. Skulle der forekommer forsinkelser af arbejdet som følge af utilstrækkeligt strøm m.m. tager MK gulvservice ikke ansvar for dette.
8. Ved ankomst inden udførelse af gulvbehandling:
Ved ankomst inden udførelse af gulvbehandling vil der blive foretaget en gennemgang af gulvet med kunden samt selve behandlingen. MK gulvservice vil inden påbegyndelse af arbejde altid lytte til kundens ønsker, samt vejlede. Vær dog opmærksom på at MK gulvservice aldrig rådgiver til en bestemt behandling, da dette er en smagssag for kunden. Husk det er vigtigt at du som kunde oplyser MK gulvservice hvis gulvet skal bruges til noget særligt så dette kan tages med i vejledningen overfor kunden.
Hvis vi ved ankomsten opdager, at der er flere kvadratmeter eller mere arbejde end først oplyst, vil dette blive justeret på fakturaen, som vil blive sendt efterfølgende.
Hvis kunden ikke har informeret om, at gulvet har gammelt fernis, maling eller hård lak, vil dette kræve afhøvling og grovslibning. Dette vil medføre ekstra omkostninger, som vil blive tilføjet den oprindelige pris.
Uforudsete skader, som sker under/efter slibningen af gulvet:
Hvis der males efterfølgende, påtager MK Gulvservice sig ikke ansvaret for mærker på gulvet efter afdækning, støv på overflader eller kondens på væggene.
Forsinkelser kan forekomme under slibnings- og behandlingsprocessen.
Vi kan ikke forudse eventuelle kemiske reaktioner eller udfordringer, der kan opstå efter behandling af gulve. Dette er uden for vores kontrol, og vi påtager os derfor ikke ansvaret for sådanne hændelser.
Hvis gulvet har fuger mellem brædderne, kan disse synke eller revne under slibningen. Vi påtager os ikke ansvaret for at fylde dem.
Ved slibning af malede gulve kan malingen mellem brædderne eller i dybe huller ikke forventes at forsvinde helt. Vi påtager os ikke ansvaret for rester af maling i disse områder.
I visse tilfælde kan der opstå sprækker eller misfarvninger i gulvet efter en behandling på grund af gulvtypen. Dette ses oftest efter afhøvling af fernis, maling og/eller spartelmasse.
Hvis kunden har plankegulve eller bræddegulve af ældre dato, eller hvis alderen er ukendt, kan der forekomme ormehuller, mellemrum, solblegede mærker og spor fra møbler eller tæpper. Disse forhold kan påvirke det endelige resultat. MK Gulvservice påtager sig ikke ansvaret for træets tilstand før arbejdet påbegyndes.
9. Betaling
Betalingen skal senest ske 10 dage efter modtagelsen af faktura, såfremt andet ikke er aftalt. Skulle det forekomme at den modtaget faktura ikke bliver indbetalt inden for tidsfristen, vil der blive pålagt et rykkergebyr.
10. Generelt:
MK gulvservice forbeholder sig retten til evt. prisændringer og prisfejl i tilbuddet.